Veteran

VBC's veteranafdeling har ca. 20-25 aktive seniorer der aldersmæssigt spænder over både yngre og ældre veteraner. Vi træner hver onsdag mellem kl. 18 og 20 med ca. en times træning eller mere alt efter fremmødet. Vores holdleder tilpasser træningen efter færdigheder og der er plads til alle, såvel lettere øvede motionister som holdspillere.

Træningen bliver sammensat efter fremmøde fra gang til gang, og det tilstræbes, at alle får en god og udfordrende træningsaften tilpasset spillernes niveau. Alle går til den går til den med stor energi og du kan være sikker på at få en god gang motion. Der er altid en god og sjov stemning, ikke mindst når der gives gas både før og efter holdkampene, som der er et stort engagement omkring. Veteranholdet 50+ spiller i serie 4, og vi ønsker at styrke holdet med god træning således, at vi kan stille op til kampene i stærkeste opstilling hver gang, og få det bedst mulige resultat.

Efter træning er der hygge, hvor der kan købes noget at drikke i kiosken, samt deltages i fællesspisning, hvis det har interesse. Alt sammen uhøjtideligt og med til at styrke det stærke sociale fælleskab i afdelingen. De gamle veteraner som ikke deltager i træningen, kigger ind imellem forbi til spisning, hvor der ofte gøres ekstra ud af mad og hygge. Tit deltager ægtefæller og kærester til de sociale arrangementer og som support til holdkampene.

Kontingentet for en sæson er 1400 kr. plus boldpenge. For mere information kontakt Veteran afdelingen via mail adressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.